Pæn tilslutning til Præstøløbet 2010
Præstøløberne er glade over det flotte fremmøde af løbefriske deltagere ved årets Præstøløb søndag d. 5. september. Denne sensommersøndag bød på usædvanligt flot solskinsvejr, hvilket de 190 løbere fik fordel af på deres løbetur rundt i Præstø.
Helt det samme antal løbere som sidste år var der et stykke til. "Men det lader til at der er fundet et naturligt leje for et løb af denne størrelse.", udtaler Henrik Rømer.
Hurtigste pige og dreng på 2,8 km ruten blev hhv. Freya Bay (16:15) og Mads Nielsen (17:39). For voksne var hurtigste kvinde og mand hhv. Marianne Bay (16:51) og Frederik Prip (10:14). Mellemdistancen på 4,8 km blev vundet af pige/dreng hhv. Rikke Skafte (22:56) og Kasper Andersen (19:08) og kvinde/mand hhv. Christina Larsen (23:54) og Peter Munck (15:47). Den lange rute på 7,9 km, også kendt som Præstøturen, blev i gruppen Drenge vundet af Kasper Nis Hansen og i voksenrækken af blev hurtigste kvinde og mand hhv. Lena Bjerrum Bach (37:29) og Martin Augustinussen (28:00).
Særlig tak til løbets sponsorer, som igen i år var gavmilde og bidrog til en underholdende lodtrækning. En særlig tak rettes til Lisbeth fra Imerco, der var den hemmelige lokale kendis som skød løbet i gang.
Ligeledes tak til ASF, kommunen og alle hjælperne der gør det muligt at afholde Præstøløbet.
På gensyn næste år d. 4. september 2011 til forrygende jubillæumsløb med overraskelser og stemning.
Præstøløberne
|