Præstøløbet 2008
Præstøløbet 2008 forløb glat med en meget hyggelig og venlig atmosfære. Det er dejligt at så mange snakker sammen og at stemningen er god.
I år var der 116 løbere og det ser ud til at antallet af deltagere har stabiliseret sig omkring dette niveau. Som noget nyt var der forhånds-tilmelding på nettet hvilket var en succes, 25 tilmeldinger fik vi og lagt sammen med 22 stk. fra sportigan, var der sat rekord i forhåndstilmeldinger.
Optakten til i år var ellers ret våd, det regnede i tykke tove de sidste 36 timer inden løbet. Men da tilmeldingen gik igang kl. 10.00, var vejret det bedste løbevejr der findes: gråvejr og lunt. Vi så endda solen flere gange i løbet af de næste timer.
Tidtager bordet fik en rolig start idet der ikke var mange hurtigløbere på den korte rute. faktisk var der kun 17 deltagere på den korte tur. Alle resultaterne kan ses ved at på linkene til højre.
Da indskrivningsholdet kunne offentliggøre vinderlisterne var der præmieoverrækkelse, hvorefter de mange lodtrækningspræmier fra byens sponsorer blev udtrukket, i år fik vi rettet gaverne ind så børnene fik gaver der passede til dem. Igen børn fik en bilvask i år.
Præstøløberne takker ALLE sponsorer, for deres store støtte til løbet. Sponsorlisten kan ses ved at klikke på dette link: Sponsorliste.
Ikke mindst takker vi Sportigan for deres store hjælp med indskrivning af forhåndstilmeldinger, lån af bannere mv., samt for sponsorering af hovedpræmierne: To par løbesko.
Også en stor tak til ASF, som stod klar ved førstehjælpsteltet, til de to massører Marianne og Irene, der lettede løbernes ømme muskler og til Jan Olsen for lån af lydanlæg.
Til slut en STOR TAK til alle hjælpere. Det kræver rigtigt mange ressoucer, alle bruger hele søndagen og stiller materialer til rådighed.
Med venlig hilsen løbskomiteén.
|