webdesign: webnestor.dk

   

Stor deltagerrekord i Præstøløbet 2009

Løbeklubberne i Mern og Præstø glæder sig over det vellykkede samarbejde ved afholdelsen af det årlige Præstøløb søndag 30. august. Udover alletiders løbevejr, som holdt tæt under hele arrangementet, bød årets sidste sommersøndag også på en deltagerrekord. Ikke mindre end 211 løbere fandt vej til Præstø’s gader og stræder, hvor de hjulpet af den glade stemning og udfordret af vinden, fik en dejlig løbetur. ”Vi er rigtig glade for det store deltagerantal. Hele arrangementet forløb efter planen, og den forventede regn kom heldigvis først bagefter.”, udtaler Henrik Rømer Koch og fortsætter, ”Den tidligere rekord ligger på 140 deltagere, og nu er den forbedret med ikke mindre end 50%. Fantastisk!”.

Træerne voksede dog ikke ind i himlen denne søndag og kludder i tidtagningen gjorde at diplomerne ikke kunne udskrives. I stedet henvises til www.praestoloberne.dk hvor tiderne fremgår og hvorfra diplomerne også kan skrives ud.
Hurtigste pige og dreng på 2,8 km ruten blev hhv.
Maria Laursen(15:39) og Oliver Ørting(12:10). For voksne var hurtigste kvinde og mand hhv. Kia Kristensen(16:18) og Klaus Birk Jensen(14:26). Mellemdistancen på 4,8 km blev vundet af pige/dreng hhv. Freja Engell Kjøller(27:19) og Joachim Ytting(21:06) og kvinde/mand hhv. Rikke Hincheli(20:43) og Flemming Nielsen(17:05). Den lange rute på 7,9 km, også kendt som Præstøturen, blev vundet af kvinde/mand hhv. Tina Ørting(39:01) og Bjørn Haldur(26:38). Problemerne med tidtagningen forhindrede ligeledes overrækkelse af medaljer til de 3 hurtigste børn på hver rute. Medaljerne kan hentes på Bygvænget 46, 4720 Præstø.

Til sidst skal lyde en stor tak til løbets sponsorer, som igen i år var gavmilde og bidrog til den underholdende lodtrækning blandt alle løberne. En særlig tak rettes til Ove fra Sportigan, der var den hemmelige lokale kendis som skød løbet i gang.
Ligeledes tak til ASF, kommunen og alle hjælperne der gør det muligt at afholde Præstøløbet.

På gensyn næste år til endnu et forrygende løb med overraskelser og nyheder. Check også hjemmesiderne www.praestoloberne.dk og www.mernif.dk for flere tilbud om løbetræning og –arrangementer.

Præstøløberne og Mernløberne

 

Resultatliste 2,8 km

Resultatliste 4,8 km

Resultatliste 7,9 km

Vinderliste 2009

Diplom 2009

Billeder 2009

 

Kommentarer til listerne

samt ris/ros til løbsudvalget

kan sendes til:

romerkoch@jubii.dk